|
Aug 31, 2010 at 11:42 AM |
|
Hej alle,
Om knap 3 uger skal vi underskrive købskonkrakter og det hele er meget spændende lige nu. Derfor holder vi et informationsmøde i Trekroner på torsdag den 2. september kl. 20
Mødet vil foregå i Ungdomsfællehuset, Munkesøgård på Isafjordvej.
Alle er velkomne, men man må meget gerne give besked hvis man kommer - så vi ved hvor meget kaffe vi skal brygge.
Mvh.
Ditte
24258841 / info(@)baeredygtigtbofaellesskab.dk Write Comment (0 comments) |
|
Feb 16, 2010 at 09:08 PM |
Velkommen til drømmen om et bæredygtigt bofællesskab
På disse sider kan du læse om hvem vi er og hvad vi vil!
Kort fortalt vil vi gerne bygge et bofællesskab bestående af ca. 16 rækkehuse og et stort, dejligt fælleshus i Trekroner, bag ved RUC.
Hele bofællesskabet skal bygges bæredygtigt, som lavenergi klasse 1, med respekt for natur og miljø.
Det er vigtigt for os at få en god balance mellem det private og det fælles. Derfor er der til hvert rækkehus en lille, privat have, så hver familie også har et privat uderum. Men størstedelen af udearealet vil være fælles, fyldt med planter og plads til leg, afslapning og fællesskab.
I fælleshuset vil der være tilbud om fællesspisning 2 til 3 gange om ugen, og plads til kreative udfoldelser af forskellig art.
På denne hjemmeside kan du se tegninger af projektet, læse vores værdigrundlag og få lidt mere at vide om hvem vi er. Skulle du og din familie have lyst til at være med, kan du kontakte os på e-mail: info(@)baeredygtigtbofaellesskab.dk (fjern paranteserne). Write Comment (0 comments) |
|
Last Updated ( Jun 28, 2010 at 02:04 PM )
|
|
|
Feb 18, 2010 at 09:36 PM |
|
Gode boliger til en god pris
Vi bygger fire størrelser. Alle boliger har køkken, stue og bad/toilet i stueetagen og værelser på første sal. Bortset fra 93 kvm-boligen, har alle også bad/toilet på første sal.
Når du kigger på dit budget, så husk at tage højde for, at udgiften til opvarmning af boligen kun er ca. 2.000 kr. om året - det er bare 160 kr. om måneden, fordi boligerne bygges som lavenergiklasse 1.
Vi har valgt at kombinere ejerformer i bofællesskabet, således at 5 af boligerne bliver ejerboliger og 11 bliver andelsboliger. Det har vi valgt for at give plads til forskellighed. Kontakt os hvis I vil vide hvilke ejerformer der er tilgængelige og hvis I er i tvivl om hvilken der er den rigtige for jer.
Ønsker du at se principsnit for facader og tværsnit, så klik på linksene her.
Det første udkast til fælleshuset kan ses her: stueplan, første sal, snit, facade nord-vest, facade syd-øst.
Bebyggelsesplanen kan ses her. Den er udarbejdet under hensyn til at der skal være plads til både de nære fællesskaber og det store fællesskab.
Write Comment (4 comments) |
|
Last Updated ( Jul 14, 2010 at 05:26 PM )
|
|
|